Det er almindeligt kendt, at medicinalindustrien anvender dyreforsøg til at teste deres produkter. Botoxindustrien har i særlig grad været kritiseret for sin brutale praksis, hvor forsøgsdyr bruges til at måle toksinets styrke og bestemme doseringen. Disse tests medfører ikke blot døden for dyrene – de udsættes også for en smertefuld og lidelsesfuld proces.
Heldigvis er der fremskridt. Efter vedvarende pres fra dyreværnsorganisationer har flere virksomheder valgt at opgive dyreforsøg. I dag benytter flere af dem moderne, alternative testmetoder, som ikke involverer dyr. Desværre er det ikke tilfældet for hverken Ipsen (Dysport) eller Allergan (Botox) endnu. Nederst i artiklen finder du en oversigt over de firmaer, der har taget skridtet i den rigtige retning – og hvilke metoder de anvender nu.
I den sammenhæng er det relevant at forstå, hvorfor begrebet “mouse units” stadig spiller en rolle. Når man taler om botox og lignende neurotoksiner, støder man ofte på dette udtryk, som refererer til en specifik måleenhed for toksinets styrke og effekt. Navnet stammer fra en laboratoriepraksis, hvor man tester toksinets dødelighed på mus for at kunne standardisere doseringen. Selvom moderne og mere etiske testmetoder nu anvendes flere steder, er betegnelsen “mouse units” blevet en teknisk standard i industrien. Den bruges altså primært som en formel måde at måle og sammenligne præparaters potens – og ikke som en direkte henvisning til den faktiske testmetode.
Hvad er en “mouse unit”?
LD₅₀ (Lethal Dose 50%) er en testmetode, hvor mus får injiceret varierende doser af botulinumtoksin for at bestemme den mængde, der dræber halvdelen af dem. Det er en brutal metode, som medfører betydelig lidelse — musene dør typisk af lammelse og kvælning, ofte mens de stadig er ved fuld bevidsthed.
I stedet for at blive målt i gram, vurderes botulinumtoksins styrke i såkaldte “mouse units” (LD₅₀-enheder), hvilket henviser direkte til den dosis, der er dødelig for 50 % af forsøgsdyrene.
Hvorfor netop denne måleenhed?
Fordi botulinumtoksin er et biologisk stof, som varierer. Dets styrke kan svinge fra batch til batch. Derfor kræver myndighederne en præcis vurdering af toksinets virkning hver gang.
Et eksempel på stoffets ekstreme potens: Botulinumtoksin type A (BoNT/A) er så stærkt, at bare 7,3 picogram – en billiontedel af ét gram – er nok til at slå en mus ihjel.
Hvor meget fylder 7,3 picogram?
| Enhed | Masse i gram | Sammenligning |
|---|---|---|
| 1 gram | 1 g | en papirklips |
| 1 milligram | 0.001 g | et saltkorn |
| 1 mikrogram | 0.000001 g | et flueben |
| 1 nanogram | 0.000000001 g | en viruspartikel |
| 7,3 picogram | 0.0000000000073 g | en enkelt DNA-streng |
Picogrammet befinder sig millioner gange under synlige eller fysiske målestokke.
Du ville skulle bruge et elektronmikroskop for bare at se en enkelt 7,3 picogram-partikel, og selv da ville det være som et støvfnug på en pixels bredde.
Én unit (7,3 picogram) svarer til den mængde, der dræber halvdelen af forsøgsdyrene i en test.
I de både produktbeskrivelser og indlægssedler for Botox (Allergan) og Dysport (Ipsen), står der, at én enhed svarer til den dødelige dosis for halvdelen af forsøgsdyrene:
Se teksten produktinformationerne her:
Link til Allergans produktinformation
Link til Ipsens Indlægsseddel for Dysport
Man kan stadig finde det i FDA’s indlægsseddel for botox side 26 punkt 11: One Unit of BOTOX corresponds to the calculated median intraperitoneal lethal dose (LD50) in mice.
Man finder det også i indlægssedlen for Dysport side 20 punkt 11: One unit of DYSPORT® corresponds to the calculated median lethal intraperitoneal dose (LD50) in mice
Botox angives fortsat i ‘mouse-units’ – en måleenhed baseret på dødelighed
Units er stadig denne enhed, der bruges i produktinformationer, og begrebet “unit” henviser derfor stadig til musetesten – også selvom selve testmetoden i nogle tilfælde er blevet erstattet.
I kosmetiske behandlinger anvendes typisk mellem 20 og 100 units.
Hvis du spørger mig, om en dosis gift, der kan slå 10 mus ihjel (svarende til 20 enheder), er meget for et menneske, så vil jeg uden tøven sige ja.
Men ifølge medicinalindustrien og mange læger er svaret nej. Det rejser spørgsmålet: Hvad vurderer de egentlig som en stor mængde gift for et menneske? Og hvor går grænsen for den dødelige dosis?
Hvad er den dødelige dosis for mennesker?
Ifølge nogle kilder kræver det omkring 2.500–3.000 units botox (afhængigt af vægt) for at nå en dødelig dosis hos mennesker, men denne antagelse tager ikke højde for individuelle forskelle og andre risikofaktorer. Selvom det tal virker højt i forhold til de doser, der bruges i kosmetiske behandlinger (typisk 20–50 units), fortæller det ikke hele historien.
Den dødelige dosis for mennesker på 70 kg er estimeret til 3000 units, men der er af gode grunde ikke nogen officielle rapporter, som beviser det. Der er lavet tests på aber. Se link
Der står i artiklen, at tolerancen overfor giftstoffet varierer fra art til art. – Man kan derfor ikke uden videre overføre resultaterne fra dyreforsøg til mennesker.
Dødelig dosis – men hvad med lavere doser?
Mange mennesker har oplevet alvorlige bivirkninger efter blot én enkelt kosmetisk behandling. Det viser, at selv langt under den dødelige grænse kan botox påvirke kroppen voldsomt – især hos dem, der reagerer særligt følsomt på stoffet.
Botox er ikke farligt for alle – men det er ekstremt potent. Det er netop derfor, det virker. Og det er også derfor, det kan gøre skade, selv i små doser.
Hvad er den dødelige dosis for hele Jorden?
Man siger, der skal bruges 4 kg botulinumtoxin til at udslette hele menneskeheden.
Udvikling af alternative testmetoder i botoxindustrien
Musemetoden har længe været kritiseret for sin grusomhed og etiske problemstillinger af bl.a. dyreorganisationer, men der er kommet gode nyheder for dyrene:
I dag er flere producenter (fx Merz og Ipsen) begyndt at anvende alternative testmetoder, såsom cellebaserede assays, som kan vurdere styrken af toksinet uden brug af forsøgsdyr. Disse metoder er godkendt af bl.a. FDA og EMA og har ført til en markant reduktion i antallet af dyr, der anvendes til testning.
Merz Pharmaceuticals: Har udviklet og valideret en cellebaseret testmetode til at måle styrken af deres botulinumtoksin-produkter. Denne metode er godkendt af både de tyske og amerikanske lægemiddelmyndigheder og har betydeligt reduceret brugen af mus i deres testprocedurer .
Hesperos: Et amerikansk biotekfirma, har modtaget støtte til at udvikle en “human-on-a-chip”-teknologi, der simulerer det menneskelige neuromuskulære system ved hjælp af stamcelleafledte humane celler. Denne metode sigter mod at erstatte dyreforsøg i testningen af botulinumtoksin.
ETH Zürich: Forskere har udviklet en metode baseret på funktionaliserede liposomer til at måle toksinets aktivitet uden brug af dyr eller celler. Denne teknik tilbyder en dyrefri tilgang til testning af botulinumtoksin. Science|Business
Implementeringen af disse alternative metoder har allerede ført til en betydelig reduktion i brugen af mus til testning af botulinumtoksin. Ifølge Cruelty Free International har Merz reduceret antallet af mus, der anvendes i deres testprocedurer, med 70 % fra 36.000 til 10.400 i 2016 og yderligere til 5.400 i 2017. crueltyfreeinternational.org
Disse fremskridt indikerer en positiv udvikling mod mere etiske og dyrevenlige testmetoder i botoxindustrien.
LD₅₀-testen: stadig anvendt og krævet i visse lande
Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle producenter har fuldstændigt udfaset brugen af dyreforsøg, og nogle lande kræver stadig LD₅₀-testen for godkendelse af botulinumtoksinprodukter .
I EU er botox klassificeret som et lægemiddel, ikke kosmetik — og derfor undtaget fra kosmetikforbuddet mod dyreforsøg.
Irland er et hotspot for botox-relaterede dyreforsøg: alene i 2024 blev over 100.000 mus godkendt til LD₅₀-test. Kilder: ECEAE, 2025, Doctors Against Animal Experiments, 2025
Producenter som Sloan Pharma fortsætter med at bruge LD₅₀-testen, trods tilgængelige alternativer.
