Tusinder verden over får botox behandlinger uden problemer, og læger og botox-producenter siger, at toksinet er sikkert. En botox-behandling plejer også at være problemfri.
Hvorfor nogen får bivirkninger og andre ingen bivirkninger, er der ingen som ved nøjagtigt. Men her er nogle bud:
Injektionsstedet har betydning
En vigtig ting, som behandleren skal overholde er, at injicere de steder, som producenten anbefaler. Dvs. holde sig til områder, hvor der ikke er så mange blodårer, som kan rammes. For det er klart, at toksinet kan spredes hvis nålen rammer en blodåre. Et af de steder, der er risiko ved at injicere er i tindingerne og i siden af panden, da det er et område med mange blodårer. Derfor anbefaler producenten at toksinet injiceres mellem øjenbrynene på 5 punkter (blodforsyningen er ikke så stor i det område – glabella) samt i panderynkerne midt i panden. Der er også givet tilladelse til at injicere smilerynkerne ved øjnene (crows feet). Se artiklen her, hvor der er givet tilladelse til behandling:
Se en artikel her om blodforsyningen til ansigtet. Den handler om komplikationer med fillers og giver en ide om, hvor vigtigt der er at ramme rigtigt:
Der er også teorier om, at hvis injektionen bliver givet for tæt ved øjet (evt. med en fortynding, der giver mere spredning) kan det være årsag til, at toksinet spreder sig til til de muskler som styrer øjet, og giver det, der kaldes “sjette nerveparese” (artikel om sjette nerveparese her på siden).
Fedtlag i underhuden
Tykkelsen af fedtlaget i underhuden har også en betydning for, hvor godt man tåler behandlingen, for fedtlaget kan – ligesom andet væv – absorbere toksinet og gøre risikoen for spredning mindre.
Mænd og kvinder har et forskelligt fedtlag og tykkelse af muskler. Jo mindre fedt/muskler, jo mindre væv til at absorbere toksinet og jo større risiko for spredning.
Dosis
Den mængde toksin man får injiceret, har naturligvis også stor betydning for, om man får bivirkninger. Producenterne har givet bestemte retningslinjer for hvor meget toksin der max. må injiceres hvert sted, så risikoen for spredning minimeres.
Underliggende sygdomme har betydning for, om man tåler botox
Toksinet bør ikke gives til dem, som har en underliggende muskel eller nervesygdom, såsom eks. myastenia gravis. Dette står anført på indlægssedlen.
Overfølsomhed
Alle typer lægemidler kan give en overfølsomhedsreaktion. Man kan få grimme symptomer, som kan blive værre med årene og sætte sig som autoimmune sygdomme. Alt sammen fordi man har fået et stof, som man ikke kunne tåle. Nedenstående tekst (sat ind som et billede) fortæller om, hvordan to forskellige medikamenter – botulinumtoksin samt enzymet cholin acetyltransferase (som begge påvirker den samme neurotransmitter acetylcholin) – har givet næsten samme slags bivirkninger og autoimmune reaktioner:
Botulinumtoksin kan give botulisme, hvilket selvfølgelig er livsfarligt i sig selv, men botulinumtoksin forsvinder også ud af kroppen igen – typisk indenfor nogle måneder og op til et år! Derfor bliver mange symptomfri igen, når der er gået ca. et år.
Men forbliver man syg i årevis efter en injektion, er det forkert at blive ved med at fokusere på selve toksinet. – For hvis toksinet i sig selv kun er det eneste, som gør folk syge, vil alle blive mere eller mindre syge ved injektion, da ALLE injicerbare medikamenter går i omløb i kroppen. Derfor administreres selv antitoxin intramuskulært.
Når vi råber op om, at vi er blevet syge af botox, tager ingen os alvorligt, og ingen advokater ønsker at kæmpe for de syge ud fra det, fordi vi simpelthen ikke kan forklare, hvorfor vi er blevet syge mens andre ikke engang får symptomer efter doser på op til 1000 enheder. MEN hvad der virkelig sker er, at nogle får forfærdelige immunreaktioner, som fører til en ødelæggende helbredstilstand – dette står skrevet i indlægssedlen som RARE – HYPERSENSITIVITET (sjælden overfølsomhedsreaktion). Men måske er det ikke så sjældent endda! Og sker det, vil det være mere relevant at forkusere på overfølsomhedsreaktionen snarere end botox.
Som med andre typer behandlinger, vacciner samt lægemidler i det hele taget, er der bare nogen, som ikke tåler dem: immunforsvaret kan reagere og begynde at gå til angreb på kroppens egne celler – og der kan opstå autoimmune sygdomme som POTS, hjerte/kar problemer, nerveskader (småfiberneuropati) mm.
Man er også begyndt at diskutere “mast celle reaktion”. – Mast celler er bindevævsceller – de er en del af immunforsvaret og frigør bl.a. histamin ved allergi.
Klinikker burde have en tjekliste
Det ville være godt, hvis botox-klinikkerne havde en tjekliste, de gennemgik med deres klienter inden behandling.
Det ville også være godt, hvis klienterne blev oplyst om, hvor de kunne finde bivirkningslisten. Det er i det hele taget en skandale, at klienterne/kunderne ikke får info om bivirkninger fra fabrikantens egen indlægsseddel, som man gør, når man køber medicin på apoteket. Det burde være en selvfølge at få grundig og ordentlig information om bivirkninger, så man træffer sin beslutning om en botox-behandling på et oplyst grundlag – ikke kun på tillid.
Og slutteligt bør autoimmune reaktioner tages alvorligt, hvis symptomerne ikke forsvinder igen.
Man får ingen behandling hvis det går galt
En sidste vigtig ting, som man bør vide, er, at der ikke findes nogen medicinsk protokol til at behandle bivirkninger af botox eller spredning af giften. Og da lægerne ikke har nogen handleplan, kan de ikke hjælpe! Det gælder i mange lande.
Ved symptomer kan man indberette bivirkningerne til Lægemiddelstyrelsen her i Danmark, hvilket er vigtigt at få gjort for at få opdateret bivirkningslisterne.
Man skal bare vide, at er uheldet ude, står man på egne ben og skal selv finde hjælpen (evt. afgiftningen) via alternative veje!!!!
Ønsker man yderligere info om afgiftning, se under siden Afgiftning.