Dine rettigheder: vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed og klagemuligheder

Her er Styrelsen for Patienssikkerheds vejledning:

I henhold til reglerne er det bl.a. et krav, at der indhentes informeret samtykke forud for behandlingen (både mundtligt og skriftligt). Endvidere er det er krav, at den skriftlige information indeholder følgende:
 
1) det realistiske, forventede resultat af den kosmetiske behandling,

2) typen og hyppigheden af komplikationer og bivirkninger i tilknytning til den kosmetiske behandling og behandlingsmulighederne heraf og

3) eventuelle senfølger og langtidskomplikationer og/eller bivirkninger af den kosmetiske behandling.
 
Informationen skal være mere omfattende forud for større behandlinger, og når behandlingen medfører risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.
 
Det vil sige, at de behandlende læger, deres eventuelle medhjælp (og behandlingsstederne) således allerede er forpligtet til at oplyse om komplikationer og bivirkninger, herunder alvorlige, ved kosmetisk behandling med botulinumtoksin.
 
Ved et eventuelt tilsyn med den registrerede læge og behandlingsstedet er gennemgang af det skriftlige patientinformationsmateriale dermed også et punkt, der vil blive vurderet under kategorien ‘Patientens retsstilling’ i målepunktssættet for tilsynet.

Retsinformation:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/834

Kapitel 6

Informeret samtykke

Information

§ 27. En patient skal have fyldestgørende information om den kosmetiske behandling, som den pågældende ønsker at få foretaget.

Stk. 2. Informationen skal gives af den for den kosmetiske behandling ansvarlige autoriserede sundhedsperson.

Stk. 3. Informationen skal gives både skriftligt og mundtligt. Den mundtlige information skal gives efter den skriftlige information og skal tage udgangspunkt i den skriftlige information og tage hensyn til den enkelte patients behov.

Stk. 4. Informationen skal indeholde en forståelig fremstilling af den kosmetiske behandling uden brug af tekniske, faglige eller værdiladede vendinger. Informationen skal være neutral og ikke usagligt fremhæve eller favorisere en behandlingsmetode frem for en anden.

Stk. 5. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

§ 28. Kosmetisk behandling må ikke foretages på patienter, der har frabedt sig information om behandlingen.

Indhold af information

§ 29. Den skriftlige information skal indeholde en fyldestgørende fremstilling af den påtænkte kosmetiske behandling. Informationen skal være mere omfattende forud for større behandlinger, og når behandlingen medfører risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Stk. 2. Informationen skal indeholde oplysninger om

1) det realistiske, forventede resultat af den kosmetiske behandling,

2) typen og hyppigheden af komplikationer og bivirkninger i tilknytning til den kosmetiske behandling og behandlingsmulighederne heraf og

3) eventuelle senfølger og langtidskomplikationer og/eller bivirkninger af den kosmetiske behandling.

Stk. 3. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, skal den for behandlingen ansvarlige autoriserede sundhedsperson særligt oplyse herom.

§ 30. Patienter, der får indsat implantater, skal i forbindelse med behandlingen have udleveret skriftlig information om implantatets placering i kroppen, implantatets navn, herunder model, størrelsen af implantatet og fabrikantens navn. Efter behandlingen skal patienten have udleveret serienummer eller lot efterfulgt af batchkode.

§ 31. Afviger den påtænkte kosmetiske behandling fra den eller de almindeligt fagligt accepterede metoder i relation til behandlingen, skal den for behandlingen ansvarlige autoriserede sundhedsperson særligt oplyse om det, herunder hvorfor der tilbydes en anden metode end den eller de almindeligt fagligt accepterede.

§ 32. Har den for behandlingen ansvarlige autoriserede sundhedsperson en begrænset erfaring med den pågældende kosmetiske behandling, skal patienten informeres om det.

Stk. 2. Den for behandlingen ansvarlige autoriserede sundhedsperson skal, hvor det er relevant, oplyse om egne resultater, herunder indtrådte komplikationer m.v.

Stk. 3. Den registrerede sundhedsperson, som er ansvarlig for behandlingen, skal oplyse om resultaterne af Sundhedsstyrelsens kosmetiske tilsyn med sundhedspersonen og det pågældende behandlingssted, jf. § 26, stk. 2.

§ 33. Den skriftlige information skal angive, at samtykke først kan afgives efter udløbet af betænkningstid, jf. § 34, og at patienten har ret til at medbringe en bisidder ved modtagelsen af den mundtlige information.

Betænkningstid

§ 34. Ved større kosmetiske behandlinger, herunder operative indgreb i bryster, operative løft af mave og fedtsugning, skal patienten have en uges betænkningstid fra den mundtlige information er modtaget, til samtykke indhentes.

Stk. 2. Ved mindre kosmetiske behandlinger, herunder mindre hårtransplantationer, behandling med botulinumtoxin og peeling af huden, skal patienten have to dages betænkningstid fra den mundtlige information er modtaget til samtykke indhentes.

Stk. 3. Ved peeling af huden med produkter med en pH-værdi på 3 eller derunder og ved fjernelse af hår og kar, samt non-ablative (milde) rynkebehandlinger med laser, IPL og andre metoder, der kan ligestilles hermed, kan patienten samtykke til behandling med det samme, når den mundtlige information er givet.

Samtykke

§ 35. En kosmetisk behandling må ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.

Stk. 2. Ved informeret samtykke forstås i denne bekendtgørelse et samtykke, der er givet på grundlag af skriftlig og mundtlig information, jf. §§ 29-32.

Stk. 3. Samtykket skal være konkret og skal gives snarest efter udløbet af betænkningstiden, jf. § 34. Samtykket skal være givet til foretagelse af en kosmetisk behandling i nærmeste fremtid (være aktuelt).

Stk. 4. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.

Journalføring m.v.

§ 36. Det skal af patientjournalen fremgå, hvilken skriftlig og mundtlig information patienten har modtaget, og hvad patienten på denne baggrund har tilkendegivet.

§ 37. Forud for enhver kosmetisk behandling skal der altid tages et billede af patienten med fokus på det område, der skal behandles. Billedet skal indgå i patientjournalen og opbevares efter de gældende regler for opbevaring af patientjournaler.

Stk. 2. Såfremt patienten møder til en efterfølgende kontrol, skal der på et passende tidspunkt efter den kosmetiske behandling tages et billede af patienten med samme fokus og størrelsesforhold som det i stk. 1 nævnte billede. Billedet skal indgå i patientjournalen og opbevares efter de gældende regler for opbevaring af patientjournaler.

Tilsyn med kosmetiske behandlere og klagemuligheder over en behandler:

https://stps.dk/da/tilsyn/tilsyn-med-sundhedspersoner/tilsyn-med-kosmetisk-behandling/

Søg erstatning:

Her kan du søge erstatning hos det offentlige for en lægemiddelskade. Det er gratis at søge.

Hvad er fristen for at anmelde en skade?

Ifølge loven kan en skade blive for gammel. Fristerne for forældelse er:

  • Fra det tidspunkt du finder ud af, at du har en skade, til du anmelder, må der ikke gå mere end tre år. Hvis du anmelder skaden efter fristens udløb, kan Patienterstatningen ikke behandle din sag.
  • Er det mere end ti år siden, du blev behandlet, og har du først nu fundet ud af, at du har en skade, så kan Patienterstatningen ikke behandle din sag. Efter loven er der nemlig en absolut forældelsesfrist på ti år.

https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=7869782b-2389-48eb-8c42-5275dc6534a9

Bemærkninger om patientsikkerhed:

Som man kan se i Styrelsen for Patientsikkerheds skrivelse er det blevet et krav, at der skal være skriftligt og mundtligt samtykke inden behandling.

Til gengæld er der ikke stillet krav om, hvad det skriftlige og mundtlige samtykke skal indeholde, da vejledningen lyder: 2) typen og hyppigheden af komplikationer og bivirkninger i tilknytning til den kosmetiske behandling og behandlingsmulighederne heraf og 3) eventuelle senfølger og langtidskomplikationer og/eller bivirkninger af den kosmetiske behandling.

Her ser man, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kræver specifikke bivirkninger nævnt men lader det op til klinikkerne selv at formulere sig over for deres kunder. Styrelsen for Patientsikkerhed nævner ganske vist, at de kan føre tilsyn med den registrerede læge og behandlingsstedet og gennemgå det skriftlige patientinformationsmateriale, men læser man materialet på klinikkernes hjemmesider, kan man se, at de har plukket nogle ting ud fra indlægssedlen og udeladt at nævne andre bivirkninger, når det gælder de kosmetiske behandlinger. Og sådan bliver det stående år efter år.

Styrelsen for Patientsikkerhed nævner, “at informationen skal være mere omfattende forud for større behandlinger” (dvs. større mængder botox). Men det er ikke noget lovkrav, at specifikke bivirkninger skal nævnes, blot at alvorlige bivirkninger skal nævnes.

Det skal også hertil siges, at kunderne ikke får indlægssedlen i hånden inden de tager stilling til en behandling – kunderne får den information, som klinikkerne og lægerne vælger at give dem.

Går man ind på klinikkernes hjemmesider, kan man også se at informationen om bivirkninger er vidt forskellig, – det er den, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med, hvad de skriver. År efter år står der det samme. Den mest alvorlige bivirkning, jeg har set en klinikker omtale er anafylaktisk chok (allergisk reaktion) – altid efterfulgt af sætningen: “ses uhyre sjældent”. Så har de da opfyldt deres pligt til at informere om alvorlige bivirkninger. Enkelte klinikker nævner også vejrtrækningsbesvær og at man skal søge læge ved vejrtrækningsbesvær. INGEN klinikker nævner botulisme (nævnt i indlægssedlen), kronisk øjenskade (nævnt i indlægssedlen), at botox kan sprede sig til hjernen (påvist i forskningsstudier) eller en lang række andre bivirkninger, som er nævnt.

Endvidere er Styrelsen for Patientsikkerhed fuldstændig passive og fraværende, når botox markedsføres i medierne. Der er ingen advarsler om bivirkninger i danske annoncer og der kommer meget sjældent artikler i danske medier, hvor myndighederne advarer om bivirkninger.

En anden ting, som der er stor patient(u)sikkerhed omkring er, om bivirkningerne kan blive anerkendt hos lægen.

I forvejen giver den danske lov plads til, at klinikker, som tjener penge i botoxbranchen, kan give den information, som det passer dem. – Men systemet giver også praktiserende læger store friheder ang. diagnoser samt ret til at nægte undersøgelser. Hvis en patient kommer og klager over bivirkninger som sløret syn, hovedpine og influenzalignende symptomer, så kan lægen skrive det ind i journalen som angst eller depression, – dels fordi disse symptomer ikke kan påvises i en blodprøve – dels kan det være i lægens (særligt neurologens) egeninteresse at skrive det. Læger kan ligeledes sige nej til undersøgelser. – Selv om man kan finde en god læge, som vil henvise til en specialist, kan specialisten også sige nej til at undersøge, hvilket også forekommer.

Magten på området ligger altså hos læger og klinikker – og lovgivningen er så uspecifik og løs, at kunder/patienter kun har den skriftlige samtykkeerklæring som eneste retspapir. – Hvis lægen ikke vil anerkende en bivirkning, kan patienten ikke bruge sit informerede samtykke-papir til noget som helst og er magtesløs.

Ligeledes skal man vide, at man først kan komme videre med sin sag hos en advokat, hvis lægen vil anerkende bivirkningerne. De fleste advokater vil heller ikke røre ved sager der vedrører botox-branchen, og det gælder ikke kun i Danmark men i mange andre lande.

Jeg har forsøgt at komme i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, Kosmetik flere gange, da de er øverst ansvarlige for området, men de nægter al dialog og henviser kun til deres retningslinjer. De er hverken til at hugge eller stikke i.