Botulinumtoksin som biologisk våben – historiske dokumenter afslører anvendelse - Botox behandling? Kend bivirkningerne

Botulinumtoksin som biologisk våben – historiske dokumenter afslører anvendelse

Ifølge et frigivet CIA-dokument er botulinumtoksin – det aktive stof i Botox – tidligere blevet fremstillet og anvendt som biologisk våben. På dokumentets side 2 står følgende:

“Clostridium botulinum produces a toxin – botulinum toxin – that has been exploited for BW purposes.” (BW = Biological Warfare)

I dokumentet fremgår det desuden, at Irak i 1995 indrømmede at have produceret omkring 30.000 liter koncentrerede biologiske kampstoffer, herunder:

Botulinumtoksin, Bacillus anthracis (miltbrand), Clostridium perfringens, Aflatoksin, Ricin.

På side 4 i dokumentet står der:

“After four and a half years of claiming it had conducted only “defensive research” on biological agents, Iraq finally declared in 1995 that it had produced some 30,000 liters of concentrated BW agents including botulinum toxin, Bacillus anthracis, Clostridium perfringens, aflatoxin, and ricin. The United Nations Special Commission (UNSCOM)
believed that Iraq produced substantially greater amounts-perhaps two to three times as much as was declared.”

FN’s Specialkommission (UNSCOM) vurderede, at Irak sandsynligvis havde fremstillet to til tre gange mere, end hvad landet selv havde oplyst.

Selv om den præcise mængde biologiske våben aldrig blev definitivt fastslået, og det efterfølgende blev tydeligt, at USA’s begrundelser for invasionen – herunder påstande om masseødelæggelsesvåben og terrorforbindelser – ikke kunne underbygges, peger dokumenterede oplysninger på, at botulinumtoksin har potentiel anvendelse som biologisk krigsmiddel, selv om det ikke regnes blandt de mest skræmmende våben i feltet.

Det mest frygtede biologiske våben er miltbrand, da det kan spredes via luften, overleve i miljøet i årevis og føre til alvorlige infektioner, hvilket gør det særligt egnede til terror og krigsbrug.

Linket herunder skulle være åbnede (declassified) dokumenter fra CIA, hvor botulinum toksin nævnes som biologisk våben:

Biohazard symbol

Eksempler på biologiske våben:
Bakterier: Miltbrand, botulisme, harepest, pest
Virus: kopper, Ebola, Lassa-feber, gul feber, Marburg-sygdom, Hantavirus-syndrom mm.

Botulinumtoksin – 5000 gange mere giftigt end sarin nervegas

En opsigtsvækkende artikel i British Journal of Anaesthesia kaster lys over de ekstreme egenskaber ved kemiske og biologiske våben. Under afsnittet om botulinumtoksin fremhæves, at stoffet er mindst 5000 gange mere giftigt end sarin, en af de mest berygtede nervegasser.

Link til artiklen:

Se under afsnittet “Chemical and biological weapons – botulinum toxin” (man skal scrolle lidt ned):

“Neurotoxin A 0.001 µg kg–1 may be fatal, making botulinum toxins (Botox) at least 5000 times more toxic than sarin nerve gas. Aerosolization of Botox is the most likely method of deployment, but the sabotage of food supplies may also occur.”

Ifølge artiklen kan blot 0,001 mikrogram pr. kilo kropsvægt af neurotoksin A være dødeligt for et menneske. Det gør botulinumtoksin – kendt fra Botox – til et af de mest potente giftstoffer på planeten.

Saringas er mere dødbringende end botulinumtoksin

Sarin er en ekstremt farlig nervegas, men kræver en større dosis for at være dødelig – og virker hurtigere og bredere, især ved inhalation.

Så selvom botulinumtoksin er mere giftigt pr. vægtenhed, er sarin ofte betragtet som mere “dødbringende” i militær og terror-sammenhæng, fordi:

Det er lettere at sprede hurtigt i store mængder.

Det virker på sekunder til minutter.

Det kan forårsage massedød ved inhalation i åbne områder.

Botulinumtoksin som biologisk våben

Botulinumtoksin er mere velegnet til sabotage af fødevarer eller målrettede angreb, som artiklen også nævner.

Aerosolform er mulig, men teknisk mere krævende end sarin.

Selvom botulinumtoksin i dag primært anvendes til medicinske og kosmetiske formål, har det altså et latent potentiale som biologisk våben.

Videoer af ældre datoer

Interesserer man sig lidt for videoer af ældre dato, hvor man afholdt høringer om biologiske våben, er der et par videoer her:

En høring med CIA direktør William Colby fra 1975, hvor biologiske våben er emnet. William Colby døde senere under mystiske omstændigheder:

Se en anden gammel video hvor toksiner bliver diskuteret.
Frank Church holdt høringer om toksiner:

Vidste du at:

Unit 731 var en hemmelig japansk enhed under Anden Verdenskrig, der udførte grusomme eksperimenter på mennesker i biologisk krigsførelse.

Mørke kapitler fra Anden Verdenskrig: Auschwitz og Unit 731

Under Anden Verdenskrig fungerede både Auschwitz-Birkenau i Tyskland og Unit 731 i Harbin, Kina som hemmelige forskningsstationer med en uhyggelig mission: at udvikle biologiske våben med levende mennesker som forsøgskaniner.

Auschwitz-Birkenau var en udryddelseslejr, hvor nazistiske læger udførte eksperimenter på fanger – ofte uden bedøvelse, og med dødelig udgang. Mænd, kvinder, børn og gravide blev udsat for medicinske og kemiske tests.

Unit 731, underlagt den japanske hær, udførte lignende grusomheder. Fanger blev inficeret med sygdomme som pest og kolera, og deres reaktioner blev observeret – uden behandling. Organer blev opereret ud mens patienterne stadig var i live, og biologiske våben blev testet direkte på mennesker.

Tusindvis af uskyldige døde under disse brutale eksperimenter, som i dag regnes blandt historiens mest rædselsvækkende krigsforbrydelser.

Etisk skandale efter krigen Efter krigens afslutning gik mange af bødlerne fra Unit 731 og det nazistiske lægepersonale fri for straf – i nogle tilfælde som betaling for at udlevere deres forskningsdata til stormagter. Nogle fik efterfølgende almindelige job i civilsamfundet og akademiske institutioner.