Sjette nerve - parese (skelen) - Botox behandling? Kend bivirkningerne

Sjette nerve – parese (skelen)

Sjette nerveparese (parese=skade el. lammelse) er en lidelse, som påvirker øjenbevægelsen. Det skyldes en skade på den sjette kranie nerve. Den primære funktion af den sjette kraniale nerve er, at sende signaler til rektusmusklen. Denne lille muskel er placeret på ydersiden af øjet og er ansvarlig for at vende øjet væk fra næsen. Når rektusmusklen svækkes, krydser øjet indad mod næsen.

Dobbeltsyn er det mest almindelige symptom på sjette nerveparese. Man kan bemærke synshæmmelsen når begge øjne er åbne, eller når man kigger på noget i afstanden. Nogle gange opstår dobbeltsyn, når man kigger i retning af det beskadigede øje. Det er også muligt at have sjette nerveparese uden dobbeltsyn.

Et andet symptom på denne tilstand er dårlig øjenjustering (strabismus) – når øjnene ikke ser i samme retning på samme tid.

Dobbeltsyn og strabismus er typiske med sjette nerveparese. Men man kan have andre symptomer.

Den sjette kraniale nerve bevæger sig fra hjernestammen til rektusmusklen på ydersiden af øjet. Det betyder at neurologiske lidelser kan forårsage sjette nerveparese.

—————————————————————-

Følgende er et resume fra en rapport, som ligger på nettet, men som ikke er tilgængelig for alle. (Forsiden af rapporten kan ses i linket):

https://www.semanticscholar.org/paper/Sixth-nerve-palsy-following-botulinum-toxin-for-Bilge-Sadigov/ba8b6eebe4007dfe1ce2e118ada7c8ad13b23593

Rapporten omhandler en kvinde som fik konstaeret ”højre lateral rectus parese” (oversat: skelen på højre øje) efter  botulinuminjektioner omkring øjnene:

En 52 årig sund og rask kvinde kom ind med konstant dobbeltsyn 1 uge efter botulinumtoksin-injektioner. Hun var blevet injiceret på ydersiden af øjnene (crows feet/kragetæer) mellem øjenbrynene (glabella) og på de vandrette linjer i panden (ved et udendørs arrangement). Patienten kunne ikke give information om toksinets navn, doseringen eller de præcise steder, hun blev injiceret. Hendes ansigt hang i venstre side. Hendes synsskarphed var 20/20 på begge øjne. Der var begrænsning i at dreje udad på højre øje (minus 3),  – ellers var øjenmusklernes bevægelser indenfor normalgrænsen. Pupillerne var lige store og runde og reagerede på lys og der var ingen pupilskade. En hjerneskanning (MR) var også normal. Man gav hende diagnosen højre lateral (lateral betyder betyder væk fra midterlinjen) rectus (retning) parese (skade/lammelse) – oversat: skelen på højre øje. Patienten blev anbefalet speciallinser til briller. Hendes dobbeltsyn aftog i løbet af 2-2,5 måned.

Forbigående lateral rectus parese (skelen) er en alvorlig og sjældent rapporteret komplikation. Der er blevet rapporteret enkelte tilfælde af lateral rectus parese efter flere gentagne injektioner med BTX i løbet af et par måneder mod spasmer i øjenbrynene. Der er også blevet rapporteret tilfælde af forbigående dobbeltsyn efter Botox injektion.

De skriver i rapporten, at de mener, at et højere fortyndingsvolumen med et resulterende større effektområde og toksin spredning dybt ind i de muskler, som styrer øjnene, er årsagen til denne komplikation.