Dysport kædes sammen med fosterskade

Dysport (Azzalure) er botulinumtoksin A, og bruges, ligesom botox, til behandling mod rynker.

Nedenstående link er en artikel fra 2009, som jeg har lavet en “fri” oversættelse af:

En austalsk baby blev født blind og døv i 2005 efter at moderen havde fået kosmetiske injektioner med Dysport den første uge af graviditeten.

Fødselsdefekten er blevet indrapporteret som bivirkning blandt 46 andre forskellige indrapportererede bivirkninger fra botulinumtoksin A til de australske sundhedsmyndigheder (TGA) siden 1994.

De mest almindelige indrapporterede bivirkninger er ansigtslammelser, synsforstyrrelser, træthed, svimmelhed, synkebesvær, hallucinationer og angst.

Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har registreret mere end 600 bivirkninger efter brugen af botulinumtoksin type A, inklusiv 28 dødsfald. Og i USA har de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) advaret imod bivirkninger – inklusiv dødsfald, men ikke forbudt toksinet.

En anden rapport hævdede dog, at der ikke var en sådan forbindelse (til fødselsdefekten).

En talskvinde for sundheds- og ældreafdelingen sagde, at hun ikke vidste, om der var kommet yderligere resultater. “Det ville helt sikkert være blevet undersøgt, men det ser ikke ud til, at det er nødvendigt at handle yderligere,” sagde hun.

Både Botox og Dysport er lægemidler, der kun må bruges på recept. Forbrugerinformationen for begge midler advarer imod behandling til gravide. En Ipsen-talsmand sagde, at Dysport, i modsætning til Botox, er blevet mere almindeligt til behandling af andre formål end udglatning af rynker, som f.eks. af neurologer til bevægelsesforstyrrelser.

“Når stoffet administreres efter specifikationerne, er det et af ​​de sikreste stoffer derude,” sagde han.

En talskvinde for den australske Botox-distributør Allergan sagde, at dets sikkerhed var blevet påvist i over 40 år. “Mere end 2000 kliniske undersøgelser og gennemgang af artikler er blevet offentliggjort om Botox’ effektivitet og sikkerhed,” sagde hun.

Talskvinden for Kosmetiske læger i Australien, Dr Mary Dingley, sagde, at hun administrerede op til 10 behandlinger om dagen med enten Botox eller Dysport uden alvorlige reaktioner.

Hun sagde, at de fleste bivirkninger, hun oplevede, var traumer omkring injektionsstedet, mens der i andre tilfælde var problemer med, at lægemidlet påvirker de nærliggende muskler.

https://www.news.com.au/news/botox-like-drug-linked-to-birth-defects/news-story/e5fcf1ec1bd5f0c321e2825a0025f8a6