Botulismen’s historie og opdagelsen af botox

 Bakterien

Clostridium botulinum-bakterien er faktisk helt almindelig og findes udbredt i naturen (i bl.a. jord og forurenet vand).

I sig selv er bakterien uskadelig, men kommer den under bl.a. iltfattige forhold, producerer den giftstoffer (toksiner).

Clostridium botulinum bakterier (vist her i kolonier)

Bakteriens gift

Bakteriens gift botulinumtoksin (forkortet som BTX eller BoNT) er et af verdens giftigste stoffer. Det er et protein og et neurotoxin og kan føre til den dødelige sygdom botulisme, bedre kendt som pølseforgiftning. Det er proteinets specifikke molekylære virkning, der gør det så giftigt.

Hvor opstår botulisme

Botulinumtoksin er mest kendt for at udvikle sig i lukkede konservesdåser, som bulner op når maden er fordærvet, men faktisk udvikler giften sig under andre forhold også, og madforgifningen er ikke den mest udbredte.

Botulisme i vand

Man har set badeforbud på visse strande ( bl.a. i Holland), hvor bakterien har spredt gift og udgjort en sundhedsfare for badegæster.

https://www.iamexpat.nl/expat-info/dutch-expat-news/warning-unsafe-swimming-water-netherlands

Her en artikel om Wasaga stranden i Canada, hvor man mistænkte, at døde fugle var blevet ramt af botulisme. Det der kan ske er, at fiskene bliver forgiftede af forurenet vand – de bliver så spist af fugle, som på den måde får forgiftning:

https://www.simcoe.com/news-story/4164563-botulism-suspected-cause-of-dead-birds-in-wasaga/

Madforgiftning

Botulisme udvikler sig under iltfattige forhold.

Ved madforgiftningen botulisme har man fået bakterien ind i kroppen – via fordærvede fødevarer – og ned i tarmsystemet, hvor den har spredt sig til blodbanen. Madforgiftningen botulisme er yderst farlig.

Giften kan sprede sig til til brystkassen – via det perifære nervesystem. – Vitale muskler, såsom hjerte og lunger kan blive ramt. Sker det, skal man have lægehjælp til at trække vejret.

Lammelser kan forebygges med modgift, men er lammelserne først indtrådt kan helbredelse kun ske ved, at nervecellen opbygger en ny nerveende, hvilket kan tage måneder.

Botulisme i sår

I 1950’erne fandt man ud af, at botulisme ikke kun kan forårsage sygdom ved  indtagelse af fordærvet mad, men at sår også kunne virke som en indgangsport til kroppen. Det anaerobe (iltfattige) miljø i især dybe sår, kan få C. botulinum-sporerne til at udvikle sig til vegetative celler, som danner toksiner, der efterfølgende absorberes til blodet.

Denne sårbotulisme blev især konstateret blandt narkomaner, der injicerede narkotika ind under huden, såkaldt ”skinpopping”. Man nævner særligt sort tjæreheroin i den forbindelse.

Spædbørnsbotulisme

Spædbørnsbotulisme blev bekræftet i 1976.

Da spædbørn ikke har samme udviklede tarmflora som voksne, kan sporer fra fødevarer sætte sig i tarmen hos spædbørn fordi sporerne ikke bliver hæmmet af tarmbakterier, som hos voksne. Sporerne kan fra tarmen udvikle sig til vegetative celler, som kan producere toksiner.

Spædbørnsbotulisme er især forbundet med indtagelse af honning, da sporeindholdet i dette fødevaremiddel kan være højt.

Botulisme hos kvæg

Botulisme hos kvægbestande i landbruget er ikke helt ualmindeligt og er noget landmændene jævnligt holder øje med. Det kan opstå, hvis dyrene får foder, der er opbevaret under iltfattige forhold, f.eks. ensilage (gæret græs og planter) eller i vandtanke, hvor der er faldet en død fugl ned i  eller en kat, som har haft bakterierne i tarmen. Typisk tegn på akut botulisme blandt kvæg er en slap hale og lammelse af tungen. Man taler også om kronisk botulisme blandt kvæg i landbruget (en mildere form for botulisme), men der er uenighed om, hvorvidt det findes. http://www.dyrlaegerogko.dk/images/pdf/Kvaeg_juli_2018.pdf

Historien bag det hele og botox’ opståen

Sygdommen botulisme blev kendt i 1820, da den tyske læge Justinus Kerner (1786-1862) gav en nøjagtig beskrivelse af de kliniske symptomer for sygdommen hos 76 patienter, som havde spist selvrøgede pølser. Navnet på sygdommen fremkom efter dette udbrud, idet botulus er det latinske ord for pølse, som på det pågældende tidspunkt var den eneste kendte fødevare, der havde været årsag til lidelsen.

I 1895 blev 34 gæster syge af en skinke, som blev serveret til et begravelsesselskab i Belgien. Her fandt mikrobiologen Émile Pierre Marie van Ermengem ud af årsagen til sygdommen, da det lykkedes ham at isolere en ikke-iltkrævende spore-producerende mikroorganisme fra skinken. Den samme mikroorganisme, som blev isoleret fra skinken, blev også isoleret fra vævet af de 3 personer der døde som følge af indtagelsen af måltidet. Van Ermengen kaldte mikroorganismen for Bacillus botulinus, senere omdøbt til Clostridium botulinum.

I 1904 blev 11 af 21 personer dræbt af et botulisme-lignende udbrud i Tyskland. Indtil da havde man været overbevist om, at kun kød-baserede fødevarer kunne forårsage botulisme, men denne opfattelse ændrede sig. De syge havde indtaget en salat indeholdende uforvarmede hjemme-konserverede hvide bønner. Man isolerede en bakterie og et toksin, der mindede meget om den, der var beskrevet af Van Ermengen nogle år tidligere. Ved sammenligning af de to bakterier og deres toksiner, fandt man at toksinerne var meget ens, men deres serum var  forskellige, idet antitoksiner fra de to bakterier ikke neutraliserede hinanden. Hermed blev toksinerne navngivet som henholdsvis type A og type B, og man begyndte at udrede deres forskelligartede mikrobiologiske karakteristika. Identifikationen af toksinerne type C, D, E, F og G fandt sted i de efterfølgende år, indtil 1970.

Toksinet dyrkes

Botulinumtoksin blev fremstillet for første gang i 1944, da Edward Schantz opdyrkede Clostridium botulinum og isolerede toksinet.

Man opdager toksinets virkning på nerverne

Toksinets påvirkning af nerverne blev klarlagt i 1949 af A. Burgen, F. Dickens og L. Zatman i London. De to forskere fandt ud af, at toksinet reducerer udskillelsen af acetylcholin. Acetylcholin er et signalstof mellem nerverne. De isolerede halsnerven fra en rotte og tilførte nerven type A toksin, og toksinet blokerede for, at nerven kunne sende signaler ud til musklen.

Botox opstår

I 1973 brugte Alan B Scott fra Smith Kettewell Eye Research Institute for første gang botulinumtoksin i et menneske til at behandle strabismus (skelen).

I 1989 godkendte FDA botulinumtoksin til behandling af skelen, belpharospasme (ufrivillig blinken og øjenlågskniben) og hemifaciale spasmer (ensidige ansigtstrækninger) hos patienter under 12 år.

I 2001 godkendte England Botox til øget svedproduktion, og Canada godkendte Botox til øget svedproduktion, muskelspasticitet og kosmetisk behandling af rynker ved panden.

I juli 2004 godkendte FDA Botox til behandling af øget svedproduktion. Det er ikke blevet godkendt af FDA til kroniske smerter undtagen kronisk migræne.

Botox-injektion

Til trods for at botulinumtoksin er så giftigt, bliver det brugt til mange forskellige ting i dag.

Botox indeholder botulinumtoksin type A, som er den mest almindelige form for botulinumtoksin. Der findes 7 forskellige kendte former for botulinumtoksin (A-G). Der ud over findes der en mere ukendt form (type H), som er så giftig, at man endnu ikke har fundet et antitoksin imod det.

Toksinet i botox kommer fra den samme bakterie, Clostridum botulinum, som giver de andre nævnte former for botulisme. Men toksinet i botox produceres naturligvis under kontrollerede forhold og indeholder giften i en lille (og kontrolleret) mængde.

Der er ingen levende bakterier i botox-produkterne, kun toksinet fra dem!

Det gør giften ved kroppen:

Giften optages i nervesystemet, nærmere bestemt de motoriske nerveender (axoner), hvor giftstofferne inaktiverer (lammer) nervecellen. Nerverne styrer musklerne. Når nervecellerne inaktiveres, modtager musklerne ikke længere signaler fra nervesystemet og bliver dermed lammet.

Får man injiceret botox i større mængder – eller opstår der spredning – kan toksinet i botox’en give samme symptomer som dem, man får ved fødevarebåren botulisme: bl.a. åndedrætsbesvær og lammede muskler i ansigtet. Dette kaldes iatrogen botulisme (botulisme fremkaldt af et lægemiddel). Giften er altså den samme, hvad enten der er tale om den fødevarebårne eller den iatrogene (medmindre den fødevarnebårne botulisme er en anden type end type A). Der er den forskel på fødevarebåren botulisme og iatrogen botulisme, at den fødevarebårne går igennem tarmsystemet og indeholder sporer, hvorimod den iatrogene spredes via nerverne og muligvis til blodbanen. Men det er giften der laver skaderne på kroppen, ikke bakterierne i sig selv. Den fødevarebårne botulisme kan man blive fuldstændig rask af i løbet af få måneder, hvis man får antitoxin og lægebehandling. Den iatrogene botulisme er der endnu ikke mange læger der har forsket i eller tror på, og folk er endt med at være syge efter botoxinjektioner i mange år efter med alvorlige skader til følge.

Fotokilder:

photo credit: kathywinston Botox before and after (injection) via photopin (license)

photo credit: hukuzatuna Clostridium botulinum via photopin (license)

photo credit: aaron_anderer 02April2018-SanFrancisco-IMG_6032 via photopin (license)

photo credit: marcoverch Ein Glas von Akazienhonig mit kleinem grünen Ast via photopin (license)

photo credit: Peter Baer Death in a can? via photopin (license)